Hormonforstyrrende stoffer og phthalater

Den seneste tids skriverier om hormonforstyrrende stoffer i de danske medier har understøttet opfattelsen af, at den forøgede mængde af menneskelige reproduktionsproblemer, testikelkræft og misdannelse af kønsorganer skyldes brugen af kemikalier.

Blandt de kemikalier, der ofte bliver nævnt, er phthalatblødgørere. Resultatet har været krav om at få dem forbudt eller lægge så høje afgifter på stofferne, at de vil blive udfaset.

Selvom det er fuldstændigt forståeligt, at alt skal gøres for hurtigt at identificere og eliminere enhver årsag til sundhedsproblemer, florerer der klart en mængde misinformation for at få skylden placeret på noget håndgribeligt.

Mens ingen med 100 procents sikkerhed kan sige, at noget stof - hvad enten det er menneskeskabt eller naturligt - definitivt ikke er en medvirkende faktor, er der en stor mængde udmærkede og håndfaste videnskabelige beviser for, at folks sundhed ikke er sat på spil på grund af brugen af phthalater.

Den sidste og mest omfattende rapport er EU risikovurderingerne, som er blevet udført og vedtaget af EU-medlemslandenes eksperter, heriblandt de danske.

Mens nogle phthalater forårsager reproduktionseffekter ved høje doser hos rotter og mus ved en proces, som tilsyneladende involverer hormonsystemet, er disse effekter kun observeret ved eksponeringsniveauer mange gang højere end dem, mennesker sandsynligvis bliver udsat for.

Desuden - og modsat udsagnene i medierne om, at det er "logisk", at effekter observeret hos gnavere også vil ses hos mennesker - er der alligevel stadig en høj grad af usikkerhed om, hvorvidt mennesker vil vise samme effekter.

I mange år var en af phthalatblødgørerne, DEHP, klassificeret som mulig kræftfremkaldende for mennesker baseret på forsøg med gnavere. Men for 5 år siden bekræftede World Health Organisationens Internationale Agency for Research on Cancer (IARC), at DEHP ikke skulle klassificeres som kræftfremkaldende for mennesker, fordi mekanismen, som havde effekt på gnavere, ikke kan forekomme hos mennesker.

For nyligt har der været foretaget undersøgelser af teenagere og yngre mennesker, der som fortidligtfødte havde været udsat for DEHP i medicinsk udstyr. Ingen udviste nogen skadelige effekter som resultat heraf.

Japanske myndigheder har for nyligt bekræftet, at phthalater ikke skal indgå blandt de stoffer, som anses som forstyrrende for det menneskelige hormonsystem.

Fordi vi ikke bryder os om at leve med en usikkerhed tvinges fabrikanterne til at bruge alternativer, som man kender langt mindre til. Dette er hverken fornuftigt eller klogt. I sidste ende kan det resultere i, at man opnår den helt modsatte effekt end den ønskede.

Danmark er ikke ene om at ønske at sikre dets borgere den højeste grad af beskyttelse og vore børns sundhed i fremtiden. Et stort arbejde pågår på EU-niveau for bedre at forstå hormonforstyrrelser og med at teste kemikalier for hormoneffekter. Det vil derfor være klogt at tage de eksisterende videnskabelige beviser i betragtning, før der tages nogen beslutninger. Skønt disse måske tages med de bedste intentioner, kan dette ganske enkelt aflede opmærksomheden fra langt mere sandsynlige årsager.