En fare behøver ikke nødvendigvis at udgøre en risiko

Alt, hvad vi gør, udsætter os for farer. Men det er HVORDAN vi gør tingene, der afgør risikoen.

Det er også tilfældet, at nogle faremomenter kun er betydelige, hvis vi gør noget i større omfang eller gennem længere tid. At ryge en cigaret i dit liv vil ikke have nogen effekt. Men at ryge 60 om dagen i 40 år vil ganske sandsynligt føre til en eller anden form for åndedrætsbesvær eller endnu værre – kræft.

Den første regel inden for toksikologi er, at alle stoffer kan producere en effekt, men at det er doseringen, der afgør, om effekten kan være skadelig eller opbyggelig.

EU’s klassificering og procedurer med hensyn til mærkning er designet til at klargøre faren forbundet med kemiske stoffer, men ikke den statistiske risiko som de måtte udgøre under normale eller selv ekstreme tilfælde. Det kritiske punkt for brugen af kemiske stoffer bliver ofte fastlagt udfra effekter, der er observeret i forsøg med en relativ begrænset gruppe af dyr, hvor forholdsvis store mængder er anvendt for at skabe effekten. Sigtet er at opnå resultater, der kan bruges til at sikre beskyttelse af alle grupper, snarere end at opnå en vurdering af det realistiske eksponeringsniveau.

Konservative metoder

Udfra disse konservative metoder har EU besluttet, at to af phthalaterne DEHP og DBP skal klassificeres som kategori 2 reproduktive giftstoffer. Det betyder, at ”baseret på klar dokumentation i dyreforsøg” er der grund til at anse disse som værende i stand til at svække fertiliteten og eller udvikle giftstoffer i mennesker.  Det er sandsynligt, at BBP i fremtiden vil blive tilsvarende klassificeret.

Som en del af et program om ansvarlighed har industrien allerede klassificeret DEHP og DBP som kategori 3 kemikalier siden begyndelsen af 1990’erne. EU har nu besluttet at fortolke de nuværende informationer mere forsigtigt og klassificere dem som kategori 2. De andre er ikke klassificeret, det vil sige phthalaterne DINP, DIDP og BBP.

Der er krav om at mærke phthalaterne DEHP og DBP som et kategori 2 produkt, når de leveres som råvare til brug til produktion. Beholdere, der indeholder disse phthalater, skal mærkes med et symbol af dødningehoved og korslagte knogler – frem for det eksisterende Andreas kors. Det er udtryk for en mere forsigtig tolkning af datagrundlaget, ikke af at risikoen har ændret karakter. Selvsagt er stofferne ikke farligere end tidligere, hverken i fremstilling eller som en del af et færdigt produkt.

Markedsføring og anvendelse

Ifølge direktivet om markedsføring og anvendelse vil et kategori 2 produkt med overvejende sandsynlighed være afskåret fra salg til den brede offentlighed – medmindre der kan opridses situationer, hvor dets specifikke brug i selve fremstillingen er nødvendig og sikker. Det har ingen betydning for DEHP, DBP eller BBP, idet disse kun vil nå frem til forbrugere som en del af et færdigt produkt, hvor der ikke er krav om mærkning.

Det er værd at huske, at denne mærkning af faremomentet er baseret på undersøgelser, der involverer brug af store doseringer af de pågældende stoffer i dyr gennem længere tid. I tilfælde af en mere normal brug og anvendelse ville eksponeringen for mennesker slet ikke nå disse niveauer.

Dertil kommer, at det er tvivlsomt, hvorvidt de observerede effekter i rotter i disse forsøg med phthalater nogensinde ville forekomme i primater, dvs. mennesker og aber. Et studie, som ventes publiceret i 2003, viser tydeligvis, at det er situationen for DEHP.

Det ville ikke være første gang, at sådanne variationer i organiske effekter mellem forskellige dyr er blevet observeret. I 2001 nedjusterede verdensorganisationen WHO (World Health Organisation) DEHP fra at være ”muligvis kræftfremkaldende for mennesker” til at blive ”uklassificeret med hensyn til om det er kræftfremkaldende for mennesker” i erkendelse af, at det der udløser kræft i rotter ikke er gældende for primater, dvs. mennesker og aber.

Enhver risiko forbundet med stofferne er identificeret i relevante EU risikovurderinger. Risikovurderingerne for DEHP, DBP og BBP forventes at bekræfte, at disse stoffer kan anvendes sikkert i enhver sammenhæng med brug af få risikoreducerende tiltag.